Psykologsamtaler til unge og yngre voksne

At starte hos en psykolog for første gang kan være et stort skridt. Herunder har jeg forsøgt at gøre processen overskuelig for dig, så du ved, hvad du kan forvente, når du starter dit psykologforløb hos mig:

Første kontakt

Vores første kontakt indleder du, når du føler dig klar. Du kan enten udfylde formularen på hjemmesiden her, eller du kan ringe til mig eller sende en sms til min psykologtelefon. Nummeret er 66449066. Jeg tjekker kun min psykologtelefon i almindelig arbejdstid, men du kan sende en sms når det passer dig.

Første psykologsamtale

Vores første psykologsamtale foregår i klinikken. Jeg møder dig og viser dig rundt, og vi sætter os sammen i samtalerummet. Den første session bruger vi på, at du mærker, om jeg er en, du kan have tillid til, og jeg stiller dig spørgsmål om din situation og hvem, du er. Vi går frem i dit tempo.

Et psykologforløb

Vores samtaler tager udgangspunkt i de tanker, bekymringer og udfordringer, der påvirker dig lige nu. Jeg har stor erfaring med terapi med unge, der oplever udfordringer som angst, præstationspres, tvivl, tristhed, studierelaterede udfordringer, lavt selvværd og ensomhed. Min oplevelse er, at disse problemer kan lindres ved at arbejde på at forstå sig selv og sine reaktionsmønstre bedre.

Vi planlægger vores aftaler fra gang til gang, så de passer med din kalender. Samtalerne ligger altid i min arbejdstid, men vi sørger for, at vi får dine ting til at gå op så godt, som muligt. Typisk vil du komme til terapi en gang om ugen til en start. Når du begynder at mærke forandring, skruer vi ned for terapien, så du kommer en gang hver anden uge, en gang om måneden og til sidst igen er i trivsel og står på egne, stærke ben.

Tag kontakt.

Du er meget velkommen til at tage kontakt til mig, hvis du leder efter psykologhjælp i Aarhus C. Jeg har i øjeblikket åben for tilgang af nye klienter uden lang ventetid. Jeg tilbyder en uforpligtende gratis forsamtale, hvor vi sammen kan afdække, om jeg er det rigtige valg af psykolog for dig eller din unge.

Du kan enten kontakte mig via kontaktboksen, eller direkte på telefon, sms eller e-mail.

kontakt@psykologkatrinemoestrup.dk
Tlf. 6644 9066

Mejlgade 95B, st.
8000 Aarhus C